Márkomeanu birra

Rámisvuohta, identitehta ja beaivelottážat čoavjjis. Márkomeannu lea unna, stuorra festivála mii lea Sápmái dehálaš. Festivála galgá ovddidit márkkosámi kultuvrra, ja dáidaga ja kultuvrra olles Sámis. Lea seamma dehálaš ovdánahttit dáidaga ja kultuvrra ja leat ođđahutki, go seailluhit ja ealáskahttit sámi kultuvrra ja árbevirolaš árvvuid. Márkomeanus don oaččut vásihit buot buoremus sámi dáidága ja kultuvra – ja daddjo ahte Márkomeannu-dovdu lea áidnalunddot!

Mii lea Márkomeannu?

Márkomeannu lea sámi festivála Gállogiettis norgga bealde Sámis. Festiválas lea guovddážis ahte galgá leat čielga sámi profiila, ja Márkomeannu ovdanbuktá sámi artisttaid, dáiddáriid ja kulturovdanbuktimiid miehtá Sámis festiválas. Prográmma lea máŋggabealat ja gávnnat sihke musihka, visuála dáidaga, lávdedáidaga, girjjálašvuođa, semináraid, valáštallama, vánddardeami, márkaniid, mánáidprográmma ja nuoraidprográmma festiválas.

Geat leat Márkomeanus?

Háliidatgo leat čaffadis sápmelaš? Dalle fertet Márkomennui! Muhto Márkomeannu lea earáide maid. Márkomeannu lea mánnáveagaide, giliolbmuide, olles Sápmái ja dutnje guhte háliidat oahppat eanet ustibiiddát kultuvrra birra. Don leat bures boahtin ležžet dus čázehat, skuovat dahje stevvelat juolggis.

Historjá

Márkomeanu historjá lea márkosámi muitalus. 1998:s hutkkai sámi nuorračora lágidit sámi festivála Stuornjárggas, mii lea márkkosámi guovllus ja masa Evenášši ja Skániid suohkan gullá. Sii ledje fitnan Gáivuonas festiválas Riddu Riđđus, ja oaidnán makkár mearkkašupmi das lei sámi kultuvrii, historjái ja identitehtii doppe. Nu go Gáivuonas ge, de lea márkosámi guovlu vásihan garra dáruiduhttinpolitihka norgga stáhtas 1700-logu álggus. Nuorat háliidedje dahkat juoga buori sámi kultuvrii, historjái ja identitehtii ruovttubáikki, márkosámi guovllus.

Márkomeannu-festivála lágiduvvui vuosttaš háve 1999:s. Ja nu lei muitalus jođus. Máŋga festivála leat lágiduvvon dan rájes go lei vuorbevuogdin giliin gokčan dihte vuolláibáhcaga. Dál lea Márkomeannu dehálaš bargobáiki kulturealáhusas guovllus. Márkomeannu lea sturron ja lea dál festivála mas lea našunála mearkkašupmi.

2016 lágiduvvo Márkomeannu 17. geardde.

Festiválajođiheaddjit

1999: Sigbjørn Skåden ja Cato Myrnes Olsen
2001–2006: Sigbjørn Skåden
2007–2009: Beatrice Fløystad
2010–2013: Runar Myrnes Balto
2014:s otná beaivái: Marita Kristin Eilertsen

FáktadieđutEaiggát

Márkomeannu Searvi. Márkomeannu Searvi lea idealisttalaš searvi mas ii leat ulbmil dinet. Searvi ásahuvvui 27.12.2006. Vejolaš dienas manná ruovttoluotta jođihit ja ovdánahttit festivála. Jus searvi heaittihuvvo de manná vejolaš nettosisaboahtu Várdobáiki sámi guovddážii, juhkkojuvvot viidásit sullasaš kulturdoaimmaide.

Stivra

Eirik Larsen, stivrajođiheaddji
Camilla Brattland, nubbejođiheaddji
Beatrice Iren Fløystad
Ellen Berit Dalbakk
Lars Theodor Kinter

Om Márkomeannu

Stolthet, identitet og sommerfugler i magen. Márkomeannu er en liten, men stor festival som er viktig for Sápmi. Festivalen skal fremme markasamisk kultur i tillegg til kunst og kultur fra hele Sápmi. Det er viktig å bevare og revitalisere den samiske kulturen med dens tradisjonelle verdier. Like viktig er det å utvikle kunsten og kulturen og å være nyskapende. På Márkomeannu får du de beste samiske kunst- og kulturopplevelsene – og det sies at stemningen på Márkomeannu er unik!

Hva er Márkomeannu?

Márkomeannu er en samisk festival på Gállogieddi på norsk side av Sápmi. Festivalen har en klar samisk profil, og Márkomeannu presenterer samiske artister, kunstnere og kulturutøvere fra hele Sápmi på festivalen. Programmet er variert og du finner både musikk, visuell kunst, scenekunst, litteratur, seminarer, idrett, vandringer, marked, barneprogram og ungdomsprogram på festivalen.

Márkomeannu betyr spetakkel i marka eller adferd i marka.

Hvem er på Márkomeannu?

Vil du være kul same? Da må du på Márkomeannu! Men Márkomeannu er for mange flere. Márkomeannu er for barnefamilier, bygdefolket, hele Sápmi og for deg som vil lære mer om dine venners kultur. Du er velkommen enten du har kommager, sko eller støvler på beina.

Historien

Historien om Márkomeannu er et stykke markasamisk eventyr. I 1998 kom en gjeng samiske ungdommer på ideen om å arrangere en samisk festival på Stuornjárga, som ligger i markasamisk område og blant annet omfatter Evenes og Skånland kommuner. De hadde vært på festivalen Riddu Riđđu i Kåfjord og sett hvilken betydning den hadde for den samiske kulturen, historien og identiteten der. På samme måte som Kåfjord ble det markasamiske området rammet av en aggressiv fornorskningspolitikk fra den norske staten helt fra tidlig på 1700-tallet. Ungdommene ville gjøre noe positivt for den samiske kulturen, historien og identiteten hjemme i markasamisk område.

I 1999 ble den første Márkomeannu-festivalen arrangert. Dermed var eventyret i gang. I starten var loddsalg på bygda for å dekke festivalunderskudd en realitet. Det er heldigvis mange festivaler siden. Nå er Márkomeannu en viktig arbeidsplass innenfor kulturbasert næringsliv i regionen. Márkomeannu har vokst seg til å bli en festival av nasjonal betydning.

I 2016 blir Márkomeannu arrangert for 17. gang.

Festivalledere

1999: Sigbjørn Skåden og Cato Myrnes Olsen
2001–2006: Sigbjørn Skåden
2007–2009: Beatrice Fløystad
2010–2013: Runar Myrnes Balto
2014–d.d.: Marita Kristin Eilertsen

FaktaEier

Foreningen Márkomeannu Searvi. Márkomeannu Searvi er en idealistisk forening uten profittmål. Foreningen ble stiftet 27.12.2006. Eventuelt overskudd går tilbake til festivalen for drift og videreutvikling. Ved oppløsning av foreningen går eventuell nettoformue til Várdobáiki samisk senter til omfordeling på lignende kulturtiltak.

Styre

Eirik Larsen, styreleder
Camilla Brattland, nestleder
Beatrice Iren Fløystad
Ellen Berit Dalbakk
Lars Theodor Kinter